Av.

Jeg havde godt kunne fornemme, at der var noget. Han sagde ikke noget, S sad bare i sofaen. Mine tårekanaler kunne ikke mere, så tårne trillede ned af kinderne på mig. Jeg viste det, for han havde sagt, at jeg ikke skulle købe en fødselsdagsgave til ham.

Det var okay, for jeg havde heller ikke de følelser mere. Han var ikke ham jeg skulle bygge et liv med.

Ham jeg skulle det med, var sammen med en anden.

Det der gjorder mest ond ved dette break up, var at jeg havde sat S på en pedestal, et sted hvor han slet ikke hørte hjemme. Et sted hvor jeg tidligere har sat fyre, fordi de har være de dominerende. Jeg skulle væk, jeg blev bare nød til det.

At sætte en anden så højt i sit liv, at man glemmer en selv. Glemmer sine egne værdier, ynde og skønhed – der er intet i denne verden, som må stoppe det i en. Man skal få det hele ud, for man er her kun en gang… <- total kliche, men det er rigtigt nok! At være med et andet menneske, som bare tillader en at synke så langt, få en til at glemme sig selv – er intet værd..!:-(